HVAD ER AYURVEDA
Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem og en søster til yogaen, med + 5.000 år bag sig. Yogaen beskrives som den spirituelle del og Ayurveda som den helbredende.
Ordet Ayurveda stammer fra sanskrit og oversættes til "videnskaben om livet". Ayur betyder liv"og Veda betyder viden. Ayurvedisk medicin er en holistisk tilgang til forbyggelse og sundhed, der tager højde for både fysiske, mentale og åndelige aspekter.
En af de mest centrale dele ved Ayurveda er, at behandligen/konsultationen altid tilpasses den enkelte. Ayurvedisk medicin er ikke kun en behandlingsform, men en livsstil, der sigter mod at fremme en dyb forbindelse mellem krop, sind og ånd og netop derfor, er Ayurveda en populær tilgang til holistisk sundhed over hele verden.
Ayurveda erkender at alt i naturen, inklusiv os mennesker, er styret af de fem elementer, jord, ild, vand, luft og æter. De fem elementer samler sig i tre biologiske værdier eller som de i Ayurveda kaldes, doshas.
Disse tre doshas kaldes VATA, PITTA og KAPHA og det er dem der regulerer alle dine livsprocesser, både de fysiske, mentale og følelsesmæssige. (du kan læse mere om de enkelte doshas under "DOSHATYPER/TEST". Måske du kan genkende dig selv og nogle i din omgangskreds.
Vores forskelligheder som mennesker stammer fra vores unikke konstitution af disse tre biologiske værdier og derfor personaliseres alle behandlinger til netop din primære konstitution og dine eventuelle ubalancer.
Alt hvad vi uhensigtsmæssigt indtager, om det er via alle vores sanser eller den mad vi spiser, påvirker det vores doshas til ubalancer og ubehandlet, kan disse fører til sygdom.
Omvendt kan du lige så vel, med Ayurvedisk viden og redskaber, selv skabe balance igen og derved forebygge nye ubalancer og opblusning af sygdomme. Din unikke doshakonstitution fortæller hvilke helbredsmæssige udfordringer og sygdomme du er disponeret for og sætter du fokus på disse i tide, kan du skabe balance og højst sandsynlig forebygge.